En International Driving Permit (IDP) er et officielt dokument, der oversætter en bilists hjemlands kørekort til flere sprog, hvilket giver dem mulighed for at køre i fremmede lande, der anerkender det. Nogle gange omtalt som et “internationalt kørekort”, er IDP ikke et selvstændigt kørekort – det skal medbringes sammen med et gyldigt indenlandsk kørekort for at være gyldigt. En IDP udskrives som et lille hæfte i A6-størrelse (lidt større end et pas) med et standardiseret format, typisk et gråt omslag og flere sider med oversættelser på større sprog (engelsk, fransk, spansk, russisk osv.) Fordi den indeholder en officiel flersproget oversættelse af førerens oplysninger og kørekortklassifikationer, hjælper en IDP lokale myndigheder med at fortolke et udenlandsk kørekort og verificere, at indehaveren er kvalificeret til at køre bil. Dette dokument er reguleret af FN’s vejtrafikkonventioner og er et lovkrav eller anbefalet i mange lande for besøgende, der kører i udlandet. Afsnittene nedenfor skitserer de seneste internationale regler for internt fordrevne, de lande, der anerkender dem, og processen for at opnå en, med ajourførte oplysninger og officiel vejledning.
Lovlige rammer og bestemmelser
Internationale kørekort er underlagt internationale traktater, der fastsætter ensartede standarder for køredokumenter. Der er tre historiske konventioner, der etablerede internt fordrevne: Paris-konventionen af 1926, Genève-konventionen fra 1949 om vejtrafik og Wien-konventionen om vejtrafik af 1968. I dag er konventionerne fra 1949 og 1968 de primære juridiske rammer, hvor Wien-konventionen fra 1968 er den nyeste og mest omfattende. Lande, der er parter i disse konventioner, er enige om at anerkende IDP’er udstedt af andre kontraherende stater, underlagt konventionernes regler.
I henhold til Genève-konventionen af 1949 er en IDP gyldig i et år fra dens udstedelsesdato. Tilladelsen er et papirhæfte, der afspejler indholdet af indehaverens nationale kørekort (inklusive navn, foto og køretøjskategorier) oversat til standardiserede kategorier og flere sprog. 1949-konventionens IDP-model skal overholdes af alle 102 lande, der er parter i denne konvention (fra 2025). Dokumentet kan ikke bruges til kørsel i det land, hvor det er udstedt – det er kun beregnet til internationale rejser. Faktisk specificerer konventionen, at en IDP ikke er gyldig i dets udstedelsesland, og kun det land, hvor en chauffør har licens, kan udstede denne persons IDP.
Wienerkonventionen af 1968 indførte opdaterede regler for internt fordrevne. Det moderniserede IDP-formatet (med ændringer i 2011 for at standardisere licenskategorier og layout) og forlængede den mulige gyldighedsperiode. I henhold til 1968-konventionen skal en IDP have en udløbsperiode på højst tre år fra udstedelsesdatoen (eller indtil den indenlandske licens udløber, hvis tidligere). Men uanset dens længere gyldighed er den, når den bruges i udlandet, generelt kun gyldig i op til et år i et givet udland. Efter et års uafbrudt ophold kræver de fleste lande, at chaufføren får et lokalt kørekort. Fra den seneste opdatering har 83 lande ratificeret 1968-konventionen, og for disse lande afløser reglerne fra 1968 de ældre regler fra 1949. Hvis en nation er part i begge konventioner, har den nyere konventions bestemmelser forrang. Det er bemærkelsesværdigt, at nogle lande – for eksempel USA, Kina og andre – ikke har ratificeret 1968-konventionen. Disse lande anerkender typisk internt fordrevne under 1949-konventionen i stedet for eller gennem separate gensidige ordninger.
Requirements for Valid Use: In all cases, the IDP is only valid when presented together with the original driving license from the driver’s home country. The IDP is essentially a translation and certification of the home license, so the two documents go hand-in-hand. If a driver cannot produce their actual domestic license, the IDP alone is not sufficient to legally drive. Additionally, an IDP does not confer any driving privileges beyond what the home license allows – it carries the same vehicle category endorsements as the home license. Drivers must still meet any minimum age or other requirements of the country they are visiting. (Under international rules, countries may refuse to recognize foreign licenses – even with an IDP – if the driver is under 18 years old, or under 21 for certain heavy vehicle categories. In practice, most issuing agencies will only issue an IDP to drivers aged 18 or above for this reason.) It’s also important to note that an IDP cannot be used to drive in the license holder’s own country – for example, a British driver’s UK-issued IDP is not valid for driving within the UK.
Seneste opdateringer: Wien-konventionen af 1968 (med dens ændringer fra 2011) repræsenterer den mest ajourførte internationale juridiske standard for internt fordrevne. Dette introducerede det nu standardiserede brochureformat og den længere gyldighedsperiode nævnt ovenfor. Mange lande har opdateret deres nationale love for at tilpasse sig 1968-konventionens bestemmelser. For eksempel, siden konventionens ændring trådte i kraft i marts 2011, udsteder alle kontraherende stater IDP’er i det nye format, der er defineret i bilag 7 til konventionen. Rent praktisk betyder det, at den IDP, du opnår i dag, sandsynligvis vil være gyldig i op til tre år (hvis din lokale licens forbliver gyldig) og vil indeholde standardiseret information, der er anerkendt af alle lande, der er part i konventionen. Tjek altid de specifikke regler for det land, du planlægger at besøge, da nogle lande har yderligere krav eller variationer (for eksempel kan nogle kræve en intern kørsel først efter en vis periode med kørsel på et besøgslicens, eller de kan have deres egen nationale tilladelse til fastboende i længere tid).
Global anerkendelse og deltagende lande
Global anerkendelse af internationale køretilladelser: Lande med blåt skygge anerkender IDP i henhold til 1949 og/eller 1968 FN’s vejtrafikkonventioner (grå angiver lande eller regioner, der ikke gør det). Internationale kørekort er bredt anerkendt over hele verden. Faktisk accepterer langt de fleste lande en IDP som det rigtige dokument for udenlandske besøgende til at køre lovligt, ud over at have deres hjemmekørekort. IDP’er er et produkt af FN’s traktater, og ethvert land, der er part i konventionen fra 1949 eller 1968, vil ære en korrekt udstedt IDP fra et andet medlemsland. Fra 2025 er over 100 lande parter i Genève-konventionen af 1949, og over 80 lande er parter i Wien-konventionen af 1968 om vejtrafik. Dette omfatter det meste af Europa, Amerika, Asien og Afrika – dækker næsten alle populære rejsedestinationer. I alt er en IDP anerkendt som en gyldig form for identifikation til kørsel i over 140 lande verden over. Automobilforeninger nævner ofte et endnu højere tal – for eksempel bemærker American Automobile Association, at en IDP er nyttig i 150 lande verden over som et officielt anerkendt identifikationsdokument for chauffører. I mange af disse lande kan kørsel uden internt fordrevne (hvis dit kørekort er udenlandsk) være en overtrædelse, der resulterer i bøder eller vanskeligheder med myndighederne, især hvis det lokale politi ikke kan læse sproget på dit hjemmekørekort.
Det er vigtigt at forstå, at nogle lande kræver en IDP ved lov for udenlandske chauffører, mens andre stærkt anbefaler det som en bedste praksis. “Påkrævet” betyder, at hvis du kører uden IDP (og lokalt kørekort) i disse lande, kører du teknisk set ulovligt. “Anbefalet” betyder, at selvom det måske ikke er strengt lovpligtigt, vil det i høj grad lette interaktionen med udlejningsbureauer og trafikansvarlige. For eksempel er Japan, Indien, Brasilien, Australien og Tyrkiet blandt de lande, der eksplicit kræver en IDP for de fleste besøgende, der kører med et udenlandsk kørekort. Lande som Mexico og Canada anerkender officielt en IDP (og nogle kilder anbefaler at bære en), selvom kortvarige besøgende fra visse lande (f.eks. USA) i praksis kan få lov til at køre med kun deres hjemmekørekort i en begrænset periode. Da reglerne kan variere, er det klogt at tjekke de specifikke krav i hvert land på din rejseplan. Regeringsrejsesteder eller det pågældende lands ambassade kan give vejledning om, hvorvidt der er behov for en internt fordrevne.
Der er også tilfælde, hvor en IDP ikke er nødvendig på grund af multinationale aftaler. Inden for Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) kan et gyldigt kørekort fra et medlemsland bruges i et andet medlemsland uden IDP. For eksempel kan en fransk statsborger køre i Tyskland eller Italien på deres franske kørekort alene, takket være EU-lovgivningen, der anerkender gensidige kørerettigheder. Tilsvarende tillader visse andre regionale aftaler (for eksempel blandt medlemslande i Golfens Samarbejdsråd eller inden for ASEAN i Sydøstasien) besøgende fra nabolande at køre uden internt fordrevne. Derudover har nogle lande bilaterale aftaler, der respekterer hinandens licenser. Kontroller altid, om en sådan ordning findes for din destination; ellers er det at opnå en IDP det sikreste kursus.
Endelig er nogle få lande ikke parter i hverken 1949- eller 1968-konventionerne og anerkender muligvis slet ikke internt fordrevne. Det største eksempel er det kinesiske fastland, som ikke anerkender internationale køretilladelser og generelt ikke tillader, at udenlandske kørekort bruges; besøgende i Kina skal have et lokalt midlertidigt kørekort eller kørekort. Vietnam er et andet land, hvor en internt fordrevet muligvis ikke er gyldig, medmindre den er blevet ombyttet til en lokal tilladelse (selvom reglerne har været under udvikling). Etiopien og Somalia er eksempler på lande, der var under de ældre 1926-konventionsregler; Især Somalia kræver en IDP fra 1926 (et særligt tilfælde, da de fleste lande ikke længere bruger det ældre format). Disse undtagelser er relativt få, men de understreger vigtigheden af at kontrollere landespecifikke kørselsregler. Hvis du planlægger at køre i et land, der er nedtonet på kortet (ikke-deltagende), skal du kontakte det pågældende lands ambassade eller konsultere officielle rejsevejledninger for instruktioner – du skal muligvis indhente en lokal tilladelse eller opfylde andre krav for at køre der lovligt.
Wienerkonventionen blev vedtaget af 84 stater:
Deltager | Signatur | Tiltrædelse(a), Succession(d), Ratifikation |
Albanien | 29. juni 2000 a | |
Andorra | 25. september 2024 a | |
Armenien | 8. februar 2005 a | |
Østrig | 8 november 1968 | 11 august 1981 |
Aserbajdsjan | 3 juli 2002 a | |
Bahamas | 14 maj 1991 a | |
Bahrain | 4. maj 1973 a | |
Hviderusland | 8 november 1968 | 18 juni 1974 |
Belgien | 8 november 1968 | 16 november 1988 |
Benin | 7. juli 2022 a | |
Bosnien-Hercegovina | 1. september 1993 d | |
Brasilien | 8 november 1968 | 29 oktober 1980 |
Bulgarien | 8 november 1968 | 28. december 1978 |
Cabo Verde | 12. juni 2018 a | |
Centralafrikanske Republik | 3. februar 1988 a | |
Chile | 8 november 1968 | |
Costa Rica | 8 november 1968 | |
Côte d’Ivoire | 24 juli 1985 a | |
Kroatien | 23. november 1992 d | |
Cuba | 30. september 1977 a | |
Tjekkiet | 2 juni 1993 d | |
Den Demokratiske Republik Congo | 25 juli 1977 a | |
Danmark | 8 november 1968 | 3 november 1986 |
Ecuador | 8 november 1968 | |
Egypten | 15. december 2023 a | |
El Salvador | 27. august 2024 a | |
Estland | 24. august 1992 a | |
Etiopien | 25. august 2021 a | |
Finland | 16. december 1969 | 1 april 1985 |
Frankrig | 8 november 1968 | 9. december 1971 |
Georgien | 23 juli 1993 a | |
Tyskland | 8 november 1968 | 3. august 1978 |
Ghana | 22 august 1969 | |
Grækenland | 18. december 1986 a | |
Guyana | 31 januar 1973 a | |
Hellige Stol | 8 november 1968 | |
Honduras | 3. februar 2020 a | |
Ungarn | 8 november 1968 | 16 marts 1976 |
Indonesien | 8 november 1968 | |
Iran | 8 november 1968 | 21 maj 1976 |
Irak | 1. februar 2017 a | |
Israel | 8 november 1968 | 11 maj 1971 |
Italien | 8 november 1968 | 2 oktober 1996 |
Kasakhstan | 4. april 1994 a | |
Kenya | 9. september 2009 a | |
Kuwait | 14 marts 1980 a | |
Kirgisistan | 30. august 2006 a | |
Letland | 19. oktober 1992 a | |
Liberia | 16. september 2005 a | |
Liechtenstein | 2. marts 2020 a | |
Litauen | 20 november 1991 a | |
Luxembourg | 8 november 1968 | 25 november 1975 |
Maldiverne | 9. januar 2023 a | |
Mexico | 8 november 1968 | |
Monaco | 6 juni 1978 a | |
Mongoliet | 19. december 1997 a | |
Montenegro | 23. oktober 2006 d | |
Marokko | 29. december 1982 a | |
Myanmar | 26. juni 2019 a | |
Holland | 8. november 2007 a | |
Niger | 11 juli 1975 a | |
Nigeria | 18. oktober 2018 a | |
Nordmakedonien | 18. august 1993 d | |
Norge | 23. december 1969 | 1 april 1985 |
Oman | 9. juni 2020 a | |
Pakistan | 19 marts 1986 a | |
Peru | 6. oktober 2006 a | |
Filippinerne | 8 november 1968 | 27. december 1973 |
Polen | 8 november 1968 | 23. august 1984 |
Portugal | 8 november 1968 | 30. september 2010 |
Qatar | 6. marts 2013 a | |
Republikken Korea | 29 december 1969 | |
Republikken Moldova | 26. maj 1993 a | |
Rumænien | 8 november 1968 | 9. december 1980 |
Russiske Føderation | 8 november 1968 | 7 juni 1974 |
San Marino | 8 november 1968 | 20 juli 1970 |
Saudi-Arabien | 12. maj 2016 a | |
Senegal | 16. august 1972 a | |
Serbien | 12 Mar 2001 d | |
Seychellerne | 11. april 1977 a | |
Slovakiet | 1. februar 1993 d | |
Slovenien | 6 juli 1992 d | |
Sydafrika | 1 november 1977 a | |
Spanien | 8 november 1968 | |
Staten Palæstina | 11 november 2019 a | |
Sverige | 8 november 1968 | 25 juli 1985 |
Schweiz | 8 november 1968 | 11 december 1991 |
Tadsjikistan | 9 marts 1994 a | |
Thailand | 8 november 1968 | 1. maj 2020 |
Tunesien | 5. januar 2004 a | |
Türkiye | 22. januar 2013 a | |
Turkmenistan | 14 juni 1993 a | |
Uganda | 23. august 2022 a | |
Ukraine | 8 november 1968 | 12 juli 1974 |
Forenede Arabiske Emirater | 10 januar 2007 a | |
Storbritannien | 8 november 1968 | 28. marts 2018 |
Uruguay | 8. april 1981 a | |
Usbekistan | 17 januar 1995 a | |
Venezuela | 8 november 1968 | |
Vietnam | 20. august 2014 a | |
Zimbabwe | 31 juli 1981 a |
Det skal bemærkes, at du ikke bør have problemer med at køre bil i disse lande, i modsætning til lande, der ikke er med på listen. I praksis kræver de fleste biludlejningsfirmaers kontorer et internationalt kørekort, også selvom chaufføren viser en udskrevet kopi af Wienerkonventionen til udlejningschefen.
Der er en liste over lande, hvor IDP er obligatorisk (de stater, hvor Genève-konventionen blev vedtaget):
Deltager | Signatur | Tiltrædelse(a), Succession(d), Ratifikation |
Albanien | 1. oktober 1969 a | |
Algeriet | 16. maj 1963 a | |
Argentina | 25 november 1960 a | |
Australien | 7. december 1954 a | |
Østrig | 19 september 1949 | 2 november 1955 |
Bahrain | 11 marts 2025 a | |
Bangladesh | 6. december 1978 a | |
Barbados | 5 marts 1971 d | |
Belgien | 19 september 1949 | 23. april 1954 |
Benin | 5. december 1961 d | |
Botswana | 3 januar 1967 a | |
Brunei Darussalam | 12 marts 2020 a | |
Bulgarien | 13. februar 1963 a | |
Burkina Faso | 31. august 2009 a | |
Cambodja | 14 marts 1956 a | |
Canada | 23. december 1965 a | |
Centralafrikanske Republik | 4 september 1962 d | |
Chile | 10 august 1960 a | |
Congo | 15. maj 1962 a | |
Côte d’Ivoire | 8. december 1961 d | |
Kroatien | 7. februar 2020 a | |
Cuba | 1. oktober 1952 a | |
Cypern | 6 juli 1962 d | |
Tjekkiet | 2 juni 1993 d | |
Den Demokratiske Republik Congo | 6 marts 1961 d | |
Danmark | 19 september 1949 | 3 februar 1956 |
Dominikanske Republik | 19 september 1949 | 15 august 1957 |
Ecuador | 26. september 1962 a | |
Egypten | 19 september 1949 | 28. maj 1957 |
Estland | 1. april 2021 a | |
Fiji | 31. oktober 1972 d | |
Finland | 24. september 1958 a | |
Frankrig | 19 september 1949 | 15 september 1950 |
Georgien | 23 juli 1993 a | |
Ghana | 6 januar 1959 a | |
Grækenland | 1 juli 1952 a | |
Guatemala | 10 januar 1962 a | |
Haiti | 12 februar 1958 a | |
Hellige Stol | 5. oktober 1953 a | |
Ungarn | 30 juli 1962 a | |
Island | 22 juli 1983 a | |
Indien | 19 september 1949 | 9 marts 1962 |
Irland | 31. maj 1962 a | |
Israel | 19 september 1949 | 6 januar 1955 |
Italien | 19 september 1949 | 15 december 1952 |
Jamaica | 9. august 1963 d | |
Japan | 7. august 1964 a | |
Jordan | 14 januar 1960 a | |
Kirgisistan | 22 Mar 1994 a | |
Laos Demokratiske Folkerepublik | 6 marts 1959 a | |
Libanon | 19 september 1949 | 2 august 1963 |
Lesotho | 27. september 1973 a | |
Liechtenstein | 2. marts 2020 a | |
Litauen | 4. februar 2019 a | |
Luxembourg | 19 september 1949 | 17 oktober 1952 |
Madagaskar | 27 juni 1962 d | |
Malawi | 17 februar 1965 d | |
Malaysia | 10 september 1958 a | |
Mali | 19 november 1962 d | |
Malta | 3 januar 1966 d | |
Monaco | 3. august 1951 a | |
Montenegro | 23. oktober 2006 d | |
Marokko | 7 november 1956 d | |
Namibia | 13. oktober 1993 d | |
Holland | 19 september 1949 | 19 september 1952 |
New Zealand | 12 februar 1958 a | |
Niger | 25. august 1961 d | |
Nigeria | 3. februar 2011 a | |
Norge | 19 september 1949 | 11 april 1957 |
Papua Ny Guinea | 12. februar 1981 a | |
Paraguay | 18. oktober 1965 a | |
Peru | 9 juli 1957 a | |
Filippinerne | 19 september 1949 | 15 september 1952 |
Polen | 29. oktober 1958 a | |
Portugal | 28. december 1955 a | |
Republikken Korea | 14 juni 1971 d | |
Rumænien | 26 januar 1961 a | |
Russiske Føderation | 17. august 1959 a | |
Rwanda | 5. august 1964 d | |
San Marino | 19 marts 1962 a | |
Senegal | 13 juli 1962 d | |
Serbien | 12 Mar 2001 d | |
Sierra Leone | 13 marts 1962 d | |
Singapore | 29 november 1972 d | |
Slovakiet | 1. februar 1993 d | |
Slovenien | 13. juli 2017 d | |
Sydafrika | 19 september 1949 | 9 juli 1952 a |
Spanien | 13. februar 1958 a | |
Sri Lanka | 26 juli 1957 a | |
Sverige | 19 september 1949 | 25 februar 1952 |
Schweiz | 19 september 1949 | |
Syrien Arabiske Republik | 11. december 1953 a | |
Thailand | 15. august 1962 a | |
Togo | 27. februar 1962 d | |
Trinidad og Tobago | 8 juli 1964 a | |
Tunesien | 8 november 1957 a | |
Türkiye | 17 januar 1956 a | |
Uganda | 15. april 1965 a | |
Forenede Arabiske Emirater | 10 januar 2007 a | |
Storbritannien | 19 september 1949 | 8 juli 1957 |
Amerikas Forenede Stater | 19 september 1949 | 30. august 1950 |
Venezuela | 11. maj 1962 a | |
Vietnam | 2 november 1953 a | |
Zimbabwe | 1. december 1998 d |
Det betyder, at der kræves et internationalt køredokument ud over det nationale kørekort. I sin essens er det en oversættelse af det nationale kørekort til verdens hovedsprog:
- engelsk;
- russisk;
- spansk;
- fransk.
Listen over sprog kunne dog være længere, hvilket er bedre.
IDL er ikke et enkeltstående dokument
Chauffører bør tage i betragtning, at IDL kun anerkendes som gyldig, hvis et nationalt kørekort også er til stede. En international licens har angivet nummeret på den indenlandske. Når du rejser til udlandet, skal du have begge kørekort.
Det nye internationale kørekort (startende i 2011) er en bog i A6-format, udfyldt i hånden eller ved hjælp af en printerenhed. Optegnelser over dokumenter indtastes kun med latinske bogstaver og arabiske tal. Forsiden af dokumentet angiver udstedelsesdatoen og licensens gyldighedsperiode, navnet på det organ, der har udstedt dokumentet, og det land, hvor dokumentet er udstedt. Desuden er det nationale kørekorts serier og numre skrevet eller trykt på forsiden. Hvis chaufføren har begrænsninger, sættes disse på det andet ark. Det tredje ark angiver førerens data: for- og efternavn, fødselsdato, fødested og bopæl eller registrering.
Alle kategorier, der er nødvendige for kørsel, skal være mærket med en oval segl; andre kategorier er streget over.

Hvad hvis du ikke har en IDL?
Der er konsekvenser for ikke at have en IDL for chaufføren:
1. Foreligger der ikke et kørekort af international standard, kan føreren frakendes retten til at krydse grænsen.
2. Ved leje af bil i udlandet kan personalet nægte at betjene dig.
3. Hvis du kører i udlandet i Europa uden IDL og landets myndigheder modtager bekræftet information herom, kan du få en bøde på op til 400 euro. Hvis der er en væsentlig overtrædelse af reglerne, er det sandsynligt, at chaufføren kan komme i fængsel.
4. I tilfælde af en ulykke kan forsikringsselskaber nægte at anerkende føreren som forsikret, hvis de ikke har en IDL.
Under alle omstændigheder bør du først omhyggeligt studere de lokale færdselsregler. I mange tilfælde har udenlandske chauffører fået bøder i udlandet, bare fordi de ikke kendte de lokale krav og kørselsregler i det land, de kørte i.
Oversigt
Bilturismen udvikler sig hurtigt. Internationale kørekort efterspørges i dag i mange lande i verden. Når du rejser til udlandet, er det nødvendigt at have et dokument, der er relevant for det nationale kørekort og forståeligt i det specifikke lands forhold.

Plus at have en IDL gør det nemt at leje en bil, da forsikringen bliver mere overkommelig.

Published January 10, 2017 • 22m to read